I tangoen opdager jeg hele tiden nye måder at udtrykke mig på. Dansen er en unik sanseoplevelse, en kommunikation med partneren. Jeg udforsker musikken og mine egne bevægelser. Og så har tangoen givet mig mange venner. I min undervisning har jeg fokus på at skabe en god atmosfære, fordi læring er lettere, når alle slapper af og forholder sig lyttende og åbne. Jeg er certificeret GYROKINESIS og Pilates instruktør, hvilket giver mig værktøjer til at give eleverne en øget kropskontrol og bevidsthed om kroppen. Glade, koncentrerede ansigter, smil og øjne fyldt med kærlighedsglimmer er det jeg tilstræber i tangoen, og det føles naturligt at dele og give ud af denne tilstand.