FAQ

Danseundervisning

Find svar på de mest almindelige spørgsmål om tango og vores tangoundervisning her. 

Hvad er M2tango? 

M2tango er en danseskole, der underviser i argentinsk tango i København, Frederiksberg og Østerbro. Vi tilbyder tangoundervisning for både begyndere, letøvede, øvede og avancerede dansere. 

Hvad er jeres adresse i København, på Frederiksberg og Østerbro? 

M2tangos dansestudie i København ligger på Nørrebro og har adresse på Kapelvej 46 C, 2200 København N. 

Tirsdag og torsdag har vi hold på Capoeiraskolen, Senzala, Bernhard Bangs Alle 21, 2000 Frederiksberg.

Tirsdage har vi ligeledes hold på Happy Feet Studio, Ørnevej 33, 2400 København NV

Onsdag har vi hold på Østerbro, Kostalden – Brumleby, Øster Allé 32, 2100 København Ø og Tangobar, Njalsgade 23D, 2300 København.

Hvad er jeres telefonnummer?

Du kan ringe til M2tango på telefon 29 87 96 09 fra 11.00 – 16.00 mandag til fredag. 

Hvad er jeres mail?

Du kan sende en mail til M2tango på info@m2tango.dk

Tilbyder I privatundervisning i tango og hvad koster det?

Ja, vi tilbyder privatundervisning i tango. En lektion koster 630 kroner, og du kan få rabat ved at købe enten fem eller 10 privattimer på en gang.

Prisen er for en underviser og maks to deltagere. En lektion varer 55 minutter og prisen er inklusiv lokaleleje. 

Tilbyder I holdundervisning i tango og hvad koster det?

Ja, vi tilbyder holdundervisning i tango. Vi har hold for både begyndere, letøvede, øvede og avancerede tangodansere. Sæsonerne varierer i længde, og et holdforløb er typisk mellem seks og ni undervisningsgange.

Hver lektion koster 165 kroner, og et hold på 6 lektioner koster således 985 kroner. 

Tilbyder I tekniktimer i tango, og hvad koster det?

Ja, hos M2tango kan du få undervisning i tekniktimer i argentinsk tango. Vores teknik-klasser er om fredagen og er individuel undervisning uden partner.

Tekniktimerne er både for førere og følgere, hvor begge parter bliver trænet i de grundlæggende teknikker og giver bedre balance, flow og kontakt. 

Tekniktimer koster 175 kroner pr. gang, og du får rabat, hvis du køber flere lektioner. 

Skal man vide, hvad tango er for at starte på begynderholdet?

På begynderholdet skal du ikke have noget kendskab til tango. Vi starter helt fra bunden af. Efter et begynderhold har du nok teknik til at kunne danse på en milonga. Du vil få fornemmelsen af at kunne danse med din partner, bruge musikken og improvisere over simple trin. De fleste vil også her vælge at skifte til vores hold for letøvede.

Hvordan ser en typisk undervisning ud?

På alle vores hold starter vi med en lille opvarmning. Opvarmningen er ment som et “overgangsritual”, så du får krop og hoved på det rette sted. I opvarmningen indgår også et par danse.

Hver time har sit eget tema, men også en repetition af den forrige times trin eller emne. Undervejs vil der være forskellige øvelser, som skal understøtte dagens tema.

Midt i lektionen er der en mindre pause, hvor du kan hvile hjernen og kroppen. Det er en vigtig del af vores hold, at vi har en pause både for at få det maksimale ud af undervisningen, men også for at lære os og de andre at kende. 

Skal jeg selv medbringe en tangopartner? 

Ja, for at starte på vores hold, skal du have en tangopartner, så der altid er et lige antal følgere og førere. Det er en fordel at kende sin dansepartner på forhånd, så man ved, om man kan lære sammen.

Kan I hjælpe mig med at finde en tangopartner?

Du kan komme til vores introtimer og forsøge at finde en partner. Det allerbedste er at spørge i sit netværk – du vil blive overrasket over, hvem som gerne vil med til tango. Du kan også starte med enetimer og derefter gå ud på milongaer, hvor du opbygger et tangonetværk, som kunne hjælpe dig med at finde en partner.

Derudover har vi lavet en Facebook-gruppe, hvor du kan lede efter en fast eller midlertidig dansepartner: M2tango partner og vikar-liste.

Skal man bytte i partner i undervisningen?

 Almindeligvis bytter vi partner i undervisningen. Dette gør vi for at understøtte indlæringen og for at dyrke den sociale del.

Hvis man ikke ønsker at bytte partner, er dette også muligt.

Skal man tage introtime, inden man starter på begynderholdet?

Det er ikke nødvendigt at tage en introtime inden holdstart. Du vil naturligvis være mere ovenpå i den første lektion, da introtimen og begynderholdet ofte har det samme indhold.

Hvad for nogle sko skal man bruge, når man danser tango? 

Til følgerne (damerne) er det en god ide at have sko med lidt hæl på, da det gør det nemmere at gå baglæns. Sålen skal være af læder eller andet lignende materiale, så man kan dreje på foden.

For herrerne er det vigtigt at have sko på, som man føler sig tilpas i. Helst ikke for tyk en sål da man ikke mærker gulvet tilstrækkeligt. Gummisåler gør tingene svære og anbefales ikke – lad derfor dine sneakers blive hjemme. 

Hvad for noget tøj skal man have på til tangoundervisning? 

Til selve undervisningen er der ikke nogen dresscode. Du kommer i tøj, som du føler dig mest bekvem i og kan røre dig. Når du går ud på milongaer, vil du opleve, at folk klæder sig i pænere aftentøj. 

Tilbyder I prøvetimer i tango? 

Ja, vi har introtimer, som vi kalder Intro til Tango. Her kan du se, om tango er noget for dig. Vi vil dog advare om, at du kan blive så bidt af dansen, at det bliver en livslang passion. 🙂 

Du kan tage flere introtimer, hvis du ønsker dette. Læs mere om vores introtimer her

Hvad er argentinsk tango?

Argentinsk tango er en improviseret dans, hvor du danser med skiftende partnere på milongaer og practicaer  – og der er ingen dommere.

Der findes også tysk tango, som hører til standarddansene. Det er en koreograferet og temperamentsfuld konkurrencedans, og er derfor meget forskellig fra argentinsk tango, som vi underviser i.

Hvad får man ud af argentinsk tango?

Du får en passion for livet og bliver del af et stort fællesskab. Du lærer meget om dig selv og din partner samt kommunikation og kontakt som par i dansen. Du får mulighed for at fintune din krop og balance.

Argentinsk tango er en virkelig god måde at holde sig i gang fysisk som mentalt. 

Hvad koster tangoundervisning hos M2tango? 

  • Holdundervisning, 6 lektioner: 985,- pr. person (165,- pr. gang).
  • Privatundervisning, 1 lektion: 630,- for op til to personer.
  • Privatundervisning, 5 lektioner: 2.995,- for op til to personer (5% rabat).
  • Privatundervisning, 10 lektioner: 5670,- for op til to personer (10 % rabat).
  • Tekniktimer, 1 lektion: 175,- pr. person.
  • Tekniktimer, 5 lektioner: 820,- pr. person.

Kan man få studierabat på tangoundervisning hos M2tango? 

Ja, hos M2tango kan du både få 25 procent studierabat på vores holdundervisning og Tangospirer-rabat på 40 procent. Tangospirer er en forening og et tangofællesskab for unge under 30 år. 

Hvornår er der holdstart for begyndere? 

Vi starter begynderhold op hver måned fra august til maj. Tid og dag er vilkårlig, og begynderholdene har en varighed på 6-9 gange. Se vores holdplan her

Hvornår starter I jeres sæsoner?

Vi har sæsonstart fire gange i løbet af et år. Sensommer-sæsonen starter i uge 33. Efterårssæsonen starter i uge 43 efter efterårsferien. Vintersæsonen har opstart i uge 3, og forårssæsonen starter lige før eller efter påske, alt efter hvornår påsken ligger i kalenderen.  

Hvilke niveauer er der i tangoundervisningen? 

Hos M2tango har vi fire niveauer i undervisningen: 

  • Begynder
  • Letøvet 
  • Øvet 
  • Avanceret 

Det individuelt, hvor hurtigt, man går videre til de næste niveauer. Det kommer blandt andet an på, om man træner derhjemme eller supplerer holdundervisningen med tango på byens milongaer practicaer.

Hvad er en milonga og practica?

En milonga er det sted, hvor man danser tango. Der er ikke plads til at stoppe op for at øve sig på et bestemt trin. 

Man bytter normalt partner efter en tanda (3-4 tango danse i træk). Efter 3 til 4 tangonumre spilles en cortina, som er et stykke musik, der ikke er tango. Under cortinaen forlader danserne gulvet og finder nye partnere. Ordet cortina er spansk og betyder et gardin. 

En practica er et sted, hvor man kan øve sin tango. Practica El Diego på M2tango ligger lørdage på Kapelvej, Nørrebro fra 15.30 til 17.00. Læs mere om milonga og practica her. 

Hvor kan jeg finde undervisningsvideoer?

M2tango har lavet undervisningsvideoer til alle fire niveauer, så du kan træne hjemme i stuen. Videoerne kan bruges til at træne alene eller sammen med din tangopartner, så du/I kan øve og forbedre trin og teknik. 

Videoerne finder du her

Har M2tango sociale medier?

Ja, du kan følge M2tango på både Facebook, Instagram og YouTube

Hvor mange deltagere er der per hold?

I M2tango lægger vi stor vægt på, at du kan få personlig feedback, så vi har et maksimum på 12 par på vores hold. Antallet af deltagere kan variere, alt efter hvor mange som tilmelder sig. Generelt er der mellem 9-11 par på vores hold. 

Kan man få erstatningstimer, hvis man er forhindret i at komme?

Ja, det kan du. Hvis du er forhindret i at komme til din ugentlige lektion, har du mulighed for at tage en erstatningstime på et lignende hold, hvor der plads. Erstatningstimer skal afvikles inden for den pågældende sæson. Afbud meldes via vores bookingsystem. 

Hvordan betaler man for sine lektioner? 

Du kan betale via bankoverførsel, MobilePay på nummer: 42461, kontant eller med DK-kort i baren på M2tango, Kapelvej. Lektionerne skal betales inden holdstart.

Hvad betyder følger og fører?

I argentinsk tango har du en fører og følger. Traditionelt set var det en mand, som var fører, og en kvinde, som var følger. På M2tangos hold kan man danse fører eller følger uanset køn.