Jeg hylder det kreative og dynamiske – både som danser, underviser og som tango DJ. Jeg prioriterer det eksperimenterende og, for guds skyld, det legende. Min drivkraft er hele tiden at søge – på innovativ vis – at udfylde rammerne af tangoens omfavnelse og dens traditionsrige, æstetiske formsprog.
Som underviser er jeg dedikeret til at skabe succesoplevelser i indlæringen og til at styrke det sociale rum, som tangoen også er. Jeg finder analyser af kroppens muligheder ekstremt spændende – på linje med præcision, kontakt og udviklingen af et smukt og harmonisk udtryk i dansen. Jeg motiveres af at hjælpe den enkelte til at finde netop det næste skridt i deres udvikling. Og fik jeg sagt, at jeg er pjattet med argentinsk fodbold?
Jeg har danset tango siden 2000 og har været ejer af M2tango Studio siden 2005.