Danseundervisning

Danseundervisning hos M2 Tango

Danseundervisning

Drømmer du om at mestre en dans, der både stiller krav til din fysik, balance og smidighed – men som samtidig er lidenskabelig og forførende i sit udtryk?

M2tango tilbyder danseundervisning i argentinsk tango – en eksotisk dans med rødder i det sydamerikanske.

Ring til os på tlf. 29 87 96 09 allerede i dag, hvis du også vil være en del af tangoens univers. 

Danseundervisning hos M2tango

I vores dansestudier i København står vores hold af professionelle og dedikerede undervisere klar til at inspirere dig og din dansepartner – uanset om I har erfaring eller ej.

Vi underviser både begyndere, letøvede, øvede og avancerede – her er der plads til alle. Så længe du har lysten og passionen til at hengive dig til tangoen.

Det er selvfølgelig vigtigt for os at instruere i dansens basale trin og principper, når vi underviser i tango. Men vi har også fokus på at tilpasse undervisningen til den enkelte afhængig af fysik, niveau og rolle i dansen.

For i tango er der forskel på, om du er fører eller følger. Derfor er vi altid to undervisere til stede i danseundervisningen. Det sikrer, at både fører og følger modtager de rette instruktioner.

Dét kan danseundervisning i den argentinske tango give dig/jer: 

  • Fornyet livsglæde 
  • Et afbræk fra en travl hverdag
  • Intens og raffineret motion
  • Åbne øjnene op for den fantastiske kultur omkring den argentinske tango
  • Få nye bekendtskaber, der deler samme passion dansen 

Tango er mere end teknik

I undervisningen er det dog lige så vigtigt for os at formidle ånden og passionen i tango. For argentinsk tango er en improvisationsdans. At mestre dansen afhænger derfor også af kemi og kommunikation med din dansepartner.

Hos M2tango vil du også opleve at blive udfordret og komme lidt ud af din komfortzone. Her er løbende partnerskifte en vigtig del af undervisningen. Jo flere partnere, du danser med, desto bedre bliver du til at kommunikere gennem dansen – ligesom at din teknik og dine sanser bliver skarpere.

Vigtigst af alt skal du have det sjovt med at lære at danse – og mærke, at du udvikler dig. Det er netop meningen, at dans skal gøre dig glad. Derfor giver vi dig løbende personlig feedback og tilpasser trin, øvelser og musik til dig og dit udtryk i dansen. Hos M2tango vil vi gøre danseundervisningen til en inspirerende og involverende oplevelse.

Hvad kan dansen?

I modsætning til tysk tango, som er mere temperamentsfuld og præcis i sit udtryk, er argentinsk tango improviserede og sensuel. Her handler det om at kunne give og reagere på impulser – og at kunne kommunikere med hinanden gennem dansen.

Det er de egenskaber, der tryllebinder så mange. Det er den improviserede natur og det intense fokus på øjeblikket, der for mange gør tangoen til en billet væk fra hverdagens trummerum.

Hvad skal jeg huske?
Hos M2tango underviser vi dansere på stort set alle niveauer. Derfor er der også forskel på, hvor godt deltagerne føler sig klædt på til vores danseundervisning.

Måske er du allerede dus med udtryk som milonga og practica. Måske har du allerede styr på de grundlæggende trin.

Har du derimod aldrig danset tango før, har du højst sandsynligt mange spørgsmål – og måske der også flyver et par sommerfugle rundt nede i maven inden første undervisning eller prøvetime.

Vi klæder dig på til tango
Bare rolig. Vi skal nok sørge for at klæde dig godt på, når vi møder dig første gang – altså i overført betydning.

Men vi hjælper dig også gerne godt i gang med påklædningen. Du er for eksempel velkommen til at låne sko af os.

Du må selvfølgelig også meget gerne medbringe dine egne sko. Det behøver ikke nødvendigvis at være tangosko – men de må ikke klemme tæerne, ligesom du skal kunne dreje og gå baglæns i dem.

Fodtøjet kan derfor være alt fra tangosko til et par billige kinasko fra supermarkedet. Til kvinderne anbefaler vi eventuelt et par sko med en smule hæl.

Tilmeld dig danseundervisning – eller kontakt os for spørgsmål

Du er altid velkommen i vores dansestudie på Kapelvej 46C i København, hvis du er nysgerrig efter at vide mere om argentinsk tango – men ikke er helt sikker på, om du er klar til danseundervisning. Her giver vi en også introduktion til tango.

Er du derimod klar til at begynde på et af vores tangohold?

Du kan nemt finde det hold, der matcher dit niveau. Du er selvfølgelig også velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål.

Danseundervisning i tango