Jeg tog mine første tangotrin på Vestjyllands Højskole i 2006, hvor hun netop havde færdiggjort en danseinstruktørlinje. I 2009 flyttede jeg til Berlin, hvor tangoen for alvor blev min passion, og i 2011 forsatte jeg rejsen til Buenos Aires, hvor jeg boede i 4 år og underviste i tango og yoga på tangostudiet El Ezquinazo.
Jeg har arbejdet med tango i mange forskellige lande, men i dag underviser jeg primært på M2tango Studio i København.
Jeg lider af lidt rejsefeber og får abstinenser, når der går for lang tid uden luftforandring. Det er meget vigtigt for mig at rejse og at danse nye og fremmede steder. Tangoen er i sig selv en rejse, altid foranderlig, forførende og bevægende. Den er social og improviseret ligesom en samtale. Den giver dig et ikke-verbalt sprog, så du uden ord kan kommunikere med mennesker, du måske ellers ikke ville forstå. Jeg håber på at forblive nysgerrig på tangoen som både danser, underviser og elev.