Brugbar feedback til din dansepartner

– af Kolja Rieffestahl, underviser M2tango Studio

Målet med denne lille artikel er at tilbyde inspiration til hvordan du og din dansepartner kan give brugbar feedback til hinanden. På den måde kan I ud over at være attraktive dansepartnere for hinanden også blive attraktive indlæringspartnere. Sagen er jo nemlig den, at vi som dansepartnere i indlæringssituationen påvirker hinanden utroligt meget, og det kan man udnytte til bedre og sjovere læring.

Mål med feedback

Det, der afgør feedbackens indhold og form er feedbackens mål, altså hvad afsenderen af feedbacken ønsker at opnå med at give sin feedback. I denne artikel vil jeg slå et slag for at feedback i en læringssituation har som mål at; bidrage til læring og udvikling i en sjov og positiv stemning. Formålet er at den du giver feedbacken til kan bruge feedbacken til at blive endnu bedre.

Mål med feedback: at hjælpe sig selv og andre til atISC CISSP exam lære og blive endnu dygtigere.
Feedbackmetode: at give informationer i rette mængder om det, din dansepartner gør godt og om forbedringspunkter
Grundforudsætning: drop idéen om at det altid er din dansepartner der skal gøre noget andet, tag udgangspunkt i, at det lige så godt kan være dig selv der kan gøre noget anderledes, 99 gange ud af 100 er der forbedringsmuligheder for både fører og følger.
5 konkrete fif til feedback

Sig det du vil opnå, ikke det du vil undgå. Hjernen kan ikke koncentrere sig om det modsatte af noget, hvis fx jeg siger at du ikke skal tænke på en lyserød elefant er din hjerne nødt til først at lave ’lyserød elefant’ før den kan begynde at bruge en masse krudt på resultatløst at forsøge at glemme den igen. Sig derfor det du gerne vil opnå frem for det, du ønsker at undgå. Fx: kan du lægge mere energi ind i din rotation (frem for kan du ikke lade være med at stoppe op i din rotation) Byg på det, der virker. Vi har i vores kultur en idé om at ’man skal jo lære af sine fejl’. Det kan jeg godt erklære mig enig i, men jeg ved erfaringsmæssigt at det også er en god idé at lære af sine succeser: tag stikket hjem når der er noget der fungerer, og vær gavmild og sig det til din dansepartner. Fx: jeg kan mærke at din balance er meget bedre, det er rart, fedt, super, dejligt, skønt. (Her vil du af og til, som udslag af høj grad af selvkritik, kunne opleve at din dansepartner ikke tager imod din ros, men så skal du bare insistere og sige at det er det altså – basta) Gør det kort. Hjernen kan kun optage informationer i mindre bidder. Gør derfor din feedback kort og præcis. Du kan bruge følgende skabelon: sig en ting din dansepartner gør godt og en ting, som måske kan gøres anderledes og begrund hvorfor. Fx: dit sidetrin er super godt, det er helt tydeligt hvad jeg skal gøre, hvis du kan gøre det samme i dine fremad trin vil det være ret godt fordi jeg så vil være mere sikker på hvornår jeg skal tage mit trin. Tag udgangspunkt i din egen udvikling. Spørg din dansepartner om der er noget du kan gøre anderledes. Det er der for det første altid, og så skaber det en generøs stemning hvor det også bliver nemmere for din dansepartner at spørge om råd eller modtage feedback. Fx: er der noget jeg kan gøre for at det kommer til at fungere bedre? Feedback hører til i træningslokalet, på workshops og privattimer. Giv ABSOLUT ingen feedback på en milonga – det er et NO GO. Det gælder uanset om det er din sædvanlige dansepartner eller en du danser med for første gang. Det gælder også selvom du opdager at du er kommet ud på gulvet med en begynder på et andet niveau en dig. Milongaerne er ikke workshops men sociale arrangementer med tangodans og hygge som eneste mål. At begynde at ’undervise’ en nybegynder på en milonga er også helt FOBUDT.

Lidt om selvkritik

”Det er svært” er en sætning vi undervisere ofte hører. Den dækker ofte mere over selvkritik end noget faktuelt. Om noget er svært kan kun afgøres hvis det sættes i forhold til noget, og i indlæringssituationen er det ofte ens forventninger til sig selv der bliver målestokken. En klassisk forventningsforvridning er at eleven tror at han/hun skal kunne det hele med det samme og kunne gøre det vi undervisere gør i løbet af en lektion. Her glemmer man helt at vi undervisere, har øvet os og danset i mange år (og i øvrigt er gode til at skjule når vi gør noget forkert). Drop selvkritikken og sammenligningen med dem der er bedre end dig selv. Brug gerne de gode dansere som forbillede, men målestokken for dine fremskridt er dit eget udgangspunkt – altså udviklingen fra hvad du kunne i går til hvad du kan i dag