Jessica: Jeg er ikke mand, når jeg fører.

Jeg siger klart mest følger og fører. Man er jo svensk feminist (griner). Jeg er ikke mand, når jeg fører. Men der er en anden energi i førerrollen, end den energi der er i følgerrollen. Man kan tale om en maskulin og feminin energi – eller om yin og yang. Jeg elsker Changing Roles og at lege med de forskellige energier. Den, som fører, har ansvar for strukturen.

Følger-begrebet er lidt specielt, da det hedder følger, men rummer meget mere end blot at følge. Følgeren inspirerer og kommer med forslag til føreren. Fører og følger er for mig en ramme, som vi siger ja til, når vi danser. Følger-rollen rummer en vis hengivelse. Jeg siger ja til, at jeg vil følge føreren. Men følgeren er langt fra et blankt stykke papir. Du er medskabende og kan komme med masser af energi og musikalitet i den rolle. Jeg taler om og ønsker at se en lyttende fører og en aktiv følger.

Det er vigtigt for mig, at man finder sin egen måde at danse på. Jeg er ikke glad for begrænsninger, da det kan blokere kreativiteten. Tango kan godt blive en normativ boks, men det er vigtigt for mig, at jeg har mig og min personlighed med i dansen. Der skal være plads til mit indre legebarn. Jeg vil have mulighed for at prøve forskellige roller, udtryk og måder at danse på. det skal være muligt at skifte udtryk og være den, man er netop den dag. Nogle dage kan jeg have super meget energi at komme med i dansen, og andre dage ønsker jeg mere at hengive mig. Jeg bliver gladere, når jeg slipper behovet for at præstere noget.

Lige fra jeg begyndte at danse tango, har jeg ført. Jeg kunne ikke holde ud at sidde og vente – og jeg var vildt dårlig til cabeceo. Så ofte tog jeg førerskoene på. Og sammen med skoene tog jeg også rollen som fører på. Desværre kan det godt skræmme mændene lidt fra at byde en op, når man fører. Men efterhånden virker det mere og mere okay, og ikke så skræmmende. Og det er jo dejligt og befriende.

De senere par år har jeg valgt at fokusere mere på følgerrollen. I starten var jeg mere afslappet i førerrollen, da jeg ikke havde samme behov for at præstere noget. Jeg ville gerne kunne være lige så afslappet i følgerrollen. Og det er også lykkedes.

– Jessica