tangoherrer

Martins juleønske til tangoherrer!

“You want the lady with the music in your arms; not tear her hair out trying to guess and follow your next move. Only then the lady will return to her seat quivering with happiness from the dance.” citat: Javier Rodriguez i Javier Rodriguez: The Talented Mr Rodriguez

Disse sublime sætninger kommer fra en andens blog hvor en af de største tango navne Javier Rodriguez fortæller omkring herrens rolle i tangoen i forhold til sin kvindelige partner. Når jeg læser disse tanker så får det mig til at tænke på nogle af de ting som vi tango lærere hører alt for meget fra mange af de kvinder som vi underviser i det daglige.

“Hvorfor følger du ikke min føring?”, “Du spænder op på den her måde”, “Kom længere frem med brystet”. Disse “tips” refereres ofte som sagt på en milonga til kvinderne. Og det er ikke med HAPPY FACE at det bliver sagt.

Desuden ser jeg desværre også ofte på practica”er og milonga”er en del herrer stå og undervise ofte helt nye kvinder i totalt umulige tango trin og kombinationer som ligger langt over det niveau, som den pågældende kvinde har en chance for at føle sig tilpas i. Du har et ansvar for at disse kvinder for en lang og dejlig tid med tangoen.

For det meste er jeg godt klar over at feedbacken bliver givet med en absolut positiv hensigt og at man fører ganchoen for at hun kan få fornemmelsen af at danse “rigtige” tangotrin og ikke kun caminada og ochos. Det er bare sjældent at det er det budskab høres hos den anden.

Kære tango herrer, milongaen er sted hvor man kommer for at danse og nyde musik og godt selskab og med intention om at gå glad fra gulvet efter endnu en lækker dans. Det er IKKE et sted hvor man underviser andre. Undervisning på dansegulvet er et absolut NO GO. Det sker i undervisningslokalet.

I kvinder har også et ansvar. Lad nu være med at acceptere dette. Hvis du har været ude for at blive rettet på, så dans ikke med vedkommende igen; også selvom det betyder endnu en tanda uden dans. Hvis det sker så sig f.eks.: “Tak for tips, men lige nu danser jeg”. “Tak, kan vi mødes for at træne hvor VI kan udveksle erfaringer?”. “Undskyld, men mine ører og mine fødder fungerer altså ikke samtidig, så er du sød ikke at snakke mens vi danser?”. Hvis disse tips ikke fører til ændringer så sig tak for dansen med det samme.

Hvis man har brug for inspiration til feedback så læs Koljas blog her på siden.

I det hele taget prøv at vende tingene lidt på hovedet. Hvis du fører med mindre kraft og lader damen danse mere, så kan det være at hun spænder lidt mindre i sin højre arm, og at hun kommer længere frem til dig. Det kunne være, at hun kunne følge din yndlingsfigur på en anderledes måde, så du bliver inspireret til at mærke og danse den anderledes næste gang.

Udgangspunktet er at vi gerne ser så mange danseglade folk på milongaen, både mænd og kvinder.