fbpx
Rejsen der aldrig ender

Tango: Rejsen der aldrig ender

Blogindlæg af Johanne Damkier, Underviser hos M2tango

Hvorfor egentlig tage til Buenos Aires?

Tangoen er efterhånden blevet så udbredt i Europa, at man kan få sine tangobehov dækket så rigeligt uden at bevæge sig over Atlanten. Der er et væld af festivaler, maratons og events med tilrejsende argentinske verdensstjerner, for ikke at nævne alle de etablerede skoler, der underviser på ugentligt basis. Ja det er en god tid at være tangodanser med alle de tilbud.

For mig startede min tangorejse i Buenos Aires for ca. 5 år siden. Jeg havde blot haft et par lektioner i London, hvor jeg boede på det tidspunkt. Ikke den mest inspirerende undervisning, men alligevel vidste jeg bare at tango, det var min dans, og indeni trak det for at komme til tangoens hjemland og lære det fra kilden. Så jeg samlede min spareskillinger og bestilte en billet til Buenos Aires. Jeg købte en bog om tango i Buenos Aires og en rejseguide til Argentina, som jeg fordybede mig på vej til og fra arbejde i undergrunden.

Da jeg så endelig ankom til Buenos Aires, følte jeg mig som en lille fisk, der netop opdager, at det ikke bare er en sø, man svømmer rundt i, men et hav af tango.

Nu er jeg her så igen for fjerde gang og den selvsamme følelse af at være en lillebitte del af noget stort og smukt vender tilbage. Hver gang lærer jeg nye ting, som jeg kan tage med hjem i kufferten og genopdager en ydmyghed for den rejse, det er at danse tango. For man holder aldrig op med at lære, man bliver aldrig færdig med at finpudse sin teknik og aha-øjeblikkene bliver ved med at dukke op. Heldigvis!

Som en af mine yndlingslærere sagde i et seminar: Når musikken går i gang, så tænder man for den indre lyskontakt, og det lys forbliver tændt resten af dansen.

Min rejse er kun begyndt, og jeg føler mig så privilegeret over at have muligheden for stadig at lære og samtidig at lære fra mig og dele mine opdagelser med mine elever.

– Johanne